Forlaget Ravnehøj
bordrollespil
Den korte håndbog til OSR-rollespil
Old School Renaissance opstod da fans af Dungeons and Dragons kiggede på hvordan bordrollespil havde udviklet sig - og besluttede sig til at alting var bedre i gamle dage. Sådan sat lidt på spidsen. Det var og er én del regler, én del subkultur, og et sted hvor fans kunne være kreative.
OSR er genskrivning og omredigering af reglerne fra det oprindelige Dungeons og Dragons fra 1981. OSR handler om improvisation, at Hulen er farlig, og at historien tager udgangspunkt i heltenes drømme - i stedet for at heltene skal underlægges historien.
I Den korte håndbog til OSR-rollespil får du en grundig introduktion og gode råd til hvordan du kommer i gang med spille OSR:
♦ Gode råd til hvordan du kommer i gang med reglerne, til sandkasse-kampagnen, og hvordan du udforsker, kæmper og rollespiller - set med OSR-briller.
♦ Guide til hvordan bedst du designer huler eller dungeons.
♦ Læs også om hvordan du designer Den Lille By - heltenes base og hjem.
♦ Introduktion til de myriader af OSR-rollespil der findes på markedet.
Forfatteren har selv spillet bordrollespil i gennem 30 år, og har haft fingrene nede i næsten alle dele af hobbyen. Han har skrevet over et dusin eventyr til spilkongresser, og har udgivet tre bordrollespil på dansk.
Den korte håndbog til OSR-rollespil - af Bjarne Sinkjær - Ca. 60 sider i softcover - Pris kr. 70,00 - udkommer ca. november 2024.