top of page

Legenden om Phønix

               

Rumkoloni-skibet Atlantis forlod Jorden for at foretage en hundredeårs rejse til stjernen Alpha Centauri – det nåede aldrig frem. I stedet endte rumskibet på mystisk vis i et fremmed solsystem, der allerede var beboet af fire fremmede racer. Menneskerne fandt deres plads i deres nye omgivelser – men freden er truet af en bitter, tusind år gammel krig.

 

Denne bog er et komplet rollespil, der indeholder næsten alt hvad du behøver for at spille. Du mangler kun rollespilsterninger, for at komme i gang. Disse terninger kan du købe i alle rollespilsbutikker

 

I Legenden om Phønix finder du:

​

♦ Letlæste regler, som fortæller alt om hvordan du skaber en karakter, og om hvordan kamp fungerer. Du kan spille enten mennesker, lochatte, fashuler, rhuner eller othoner.

♦ Beskrivelse af stjernesystemet Cautha, med dets historie, planeter, byer, megafirmaer – og hemmeligheder som spillerne kan afdække.

♦ Beskrivelser af mere end 60 venner, fjender og rumvæsener. Mød rumkryb, kampbotter, og andre sære rumvæsner der gerne vil tage en bid af dig.

♦ Fem spændende eventyr, der hver kan spilles på ca. tre timer. Udforsk asteroider, bliv filmstjerne, red dine venner fra kampbotter, og pas på Bastionen, jeres ensomme hjem blandt stjernerne.

Du kan hente masser af gratis ekstramateriale til Legenden om Phønix; spillernes håndbog, karakterark, planetkort i farve, færdige helte mm.

 

Legenden om Phønix - af Bjarne Sinkjær - 68 sider i farver - ISBN 978-87-970353-0-6 - pris kr. 145,00.

bottom of page